Skitøj til herrer
Har du booket årets skiferie, men mangler det helt rigtige skitøj? Så kig forbi JACK & JONES, hvor vi har alt, hvad du behøver for at blive klædt på til pisten. Når du skal på skiferie, så er det vigtigt at du har styr på det basale såsom godt skitøj, så du kan nyde dagene uden at fryse. Vores udvalg dækker alt fra skijakker, skibukser, handsker, skistrømper, skibriller og skiundertøj.
Hvad skal man have af skitøj?
Det kan være en dyr fornøjelse at tage på skiferie, hvilket betyder, at det er vigtigt at vælge godt skitøj, som både er funktionelt og i høj kvalitet, så det kan holde i mange år. En klassisk opbygning af en skigarderobe består oftest af tre lag: det inderste lag, mellemlaget og yderste lag. Det inderste lag bruges til at holde dig varm, hvilket er skiundertøj også kaldet base layer, bestående af skiunderbukser, skiundertrøje og skisokker - oftest lavet i et materiale såsom nylon, polyester eller merinould, der har til formål at holde på varmen. Mellemlaget består typisk af en form for fleecetrøje, som er afgørende for at holde overkroppen varm og regulere kropstemperaturen. Det yderst lag består af skijakke, skibukser, handsker, hue og eventuelt andet skiudstyr såsom skibriller og skihjelm. Skijakker og skibukser skal være vind- og vandtætte, men også åndbare, så de er komfortable på både kolde og varme dage, og så du kan bevæge dig frit på pisten. Udover skijakke og skibukser, er det vigtigt at vælge godt skiudstyr, såsom skibriller, handsker, halsedisse og hue, til at fuldende dit look og sikre maksimal komfort under hele ferien.
Tips og tricks til valg af skitøj
Når du vælger skitøj, er der en række overvejelser, som du bør gøre, inden du køber.
Skijakke
Når du vælger en skijakke, er det vigtigt at den har en lille lomme i ærmet til liftkortet. Det gør turen i liften nemmere, da du ikke skal kæmpe med at få scannet dit liftkort.
Skibukser
Mange skibukser findes både med og uden seler. Valget afhænger typisk af personlige præferencer og pasform. Fordele ved skibukser med sele:
- Sidder bedre fast og glider ikke ned - selv ved meget bevægelse.
- Dækker lænden bedre og mindsker risikoen for kulde og sne i bukserne.
- Mindre afhængige af pasformen i livet.
- Øger komforten i løbet af dagen, da de ikke skal strammes i livet for at blive holdt på plads.
Ulemper ved skibukser med sele:
- Kan være mere besværlige at tage af, særligt på toilettet
- Kan føles varmere på overkroppen, hvilket kan være en ulempe, hvis man har en tendens til nemt at få det varmt
- Selerne kan genere eller glide ned, hvis de ikke er spændt korrekt.
- Ikke så “casual” hvis man vil bruge bukser til andet end skiferien
Fordele ved skibukser uden sele:
- Hurtige og nemme at tage af
- Mere “casual” og nemmere at bruge uden for pisten
- Mindre varme på lænd/ryg, hvilket er ideelt for dem, der nemt får det varmt
Ulemper ved skibukser uden sele:
- Risiko for, at de glider ned eller strammer i livet
- Større risiko for sne og kulde især på lænden, hvis de glider ned
- Større krav til pasform omkring talje og hofter, for at undgå at de glider ned
Skihandsker
Når du vælger handsker, bør du overveje, om du foretrækker luffer eller fingerhandsker. Luffer er særligt velegnede til skiløbere, der har en tendens til at fryse fingrene. Her er luffer ideelle, fordi de samler fingrene, hvilket fordeler varmen og bedre holder hænderne lune. Fingerhandsker er derimod velegnede til skiløbere, der ønsker et bedre greb og større bevægelighed i fingrene, f.eks.når man spænder skistøvler eller justerer udstyr. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at fingerhandsker ofte har flere syninger, hvilket kan øge risikoen for, at kilde og fugt trænger ind.