SÅDAN BLIVER VORES JEANS TIL III: VASK OG BEHANDLINGER

Du kan også læse del 1 og del 2 af Sådan bliver vores jeans til. Herrejeans bliver til i stadier. Først bliver denim lavet af bomuld. Derefter bliver det syet sammen til et par jeans. Til sidst kommer vask og behandling. Og det er vores favoritdel. Denim kommer rigtig til sin ret, når det falmer. Det sker helt naturligt, når du bruger dine jeans (det kan du lære mere om her). Men det kan tage flere år at få den rigtige falmning frem. Heldigvis kan vi med moderne behandlingsprocesser få det til at gå lidt hurtigere, og med innovation og gammeldags håndværk er vi blevet eksperter inden for at skabe jeans med et naturligt slidt look.

Karakter skabes i vaskeriet

Den naturlige falmning kan genskabes på mange måder. Al afhængig af det ønskede resultat arbejder vi med en række forskellige behandlinger. Hvert par jeans kan gennemgå op til 16 forskellige behandlinger.

Generel falmning over det hele: Stonewash og ozon

Hvis vi vil skabe en jævn falmning over det hele, bruger vi en traditionel vask. Enten med eller uden de små sten, samt ozonbehandling. Når vi bruger ozon betyder det, at ozongas lysner farven, frem for vand. Ozonvask, som er grundstenen i vores Low Impact Denim initiativ, hjælper os med at nå vores mål i forhold til at reducere vores vand- og energiforbrug i behandlingsprocessen med hhv. 40% og 30%.

Spotvis falmning: Blegning, sandpapir og ny innovation

Til spotvis falmning kan et blegemiddel tilføres med pensel eller spray. En af de mest genkendelige behandlinger er moustache-effekten på lårene. De karakteristiske linjer, også kaldet whiskers, bliver normalt lavet med sandpapir eller laser. Som du forhåbentlig har regnet ud, så går vi all in med at skabe et naturligt slidt look på vores jeans. Vi genskaber endda 3D-effekten fra normale folder og rynker. Et vokslignende middel kaldet resin kommer på jeansene for at fastholde de folder, som jeansene har fået ved at sidde på en mannequin. Derefter kommer jeansene i en stor ovn og bliver bagt ved 160°C for at hærde resinen.

Det sidste touch: Trim

Selvom processerne er ens, er der ikke to jeans som ender med at se ens ud. Og det er det fede ved det! Jeansene har fået deres eget look, og nu mangler vi kun de sidste ting. Trimming betyder, at vi tilføjer alle de små ting, som gør jeansene helt færdige – patches, knapper og hangtags kommer på, og jeansene bliver pakket i kasser.